Lokalafdelingen Dianalund Lunge inviterer i samarbejde med Frivilligcenter Sorø alle til at deltage i et helt nyt initiativ, der lover både musik og godt humør – velkommen til ”Syng for Livet”!
Uanset om du har KOL, er dement, er pårørende, eller blot elsker at synge og være sammen med andre, så er dette arrangement lige noget for dig! Visionen er at skabe et hyggeligt sangfællesskab, hvor vi mødes, synger med glæde og deler skønne stunder. Her er der plads til alle, der ønsker at synge (eller blot grine med) – musik og sang skal være for alle, uanset baggrund eller helbred.
”Syng for Livet” er mere end bare et kor. Det er en mulighed for at komme sammen, slippe bekymringerne for en stund og nyde musikkens glæde.
Kort om opstarten af Kol-Kor:
• Korleder: Henning Vilen
• Sted: Byrådssalen, Sømosevej 44, det gamle Rådhus, Dianalund
• Hvornår: 1. marts 2025 kl. 15.00 (dørene åbner kl. 14.00)
Tilmelding og spørgsmål:
For at hjælpe med at danne det første Kol-kor i Sorø Kommune, bedes du tilmelde dig ved at kontakte:
Thorvald, Dianalunds Lunge
Tlf. 29 25 66 35
E-mail: nbt@webspeed.dk
Christina, Frivilligcenter Sorø
Tlf. 24606049
E-mail: leder@frivilligcenter-soroe.dk
Tag dine venner, familie eller naboer med – jo flere, jo bedre!
