I forbindelse med Kyndelmisse Lysfest i Sorø, lørdag den 25. januar 2025, er der ændrede adgangs- og parkeringsforhold i Sorø bymidte. Derudover gør underholdningen at der kan opleves ændret belysning samt udendørs livemusik.
Storgade afspærres i nord fra lyskrydset i Alleen/Absalonsgade og til krydset ved Boldhusgade.
Derudover vil der være afspærret ved Storgade/Vestergade og Storgade/Østergade samt Torvet ved ”Regensen” – al gadeafspærring er i tidsrummet kl.13-23, så vi opfordrer beboere til at søge parkering uden for Sorø bymidte (Storgade området). Man kan orientere sig om midtbyens p-pladser på www.kyndelmisse.dk
Ændrede lys og lydforhold
I lighed med de tidligere års Kyndelmisse Lysfest, vil belysningen i midtbyen være anderledes denne aften. Den almindelige gadebelysning i Storgade slukkes imens arrangementet foregår, og gaden vil være oplyst med levende lys, ved belyste porte, træer og bygningsfacader.
Der opstilles toiletvogn i Storgades sydlige del udfor Tinghuset og i tidsrummet kl. 17-22 opleves festlig musik, lyd og lys. Kyndelmissen afsluttes med festfyrværkeri kl. 21:45-22:00.
Vi ønsker alle en dejlig kyndelmisse 2025, og glæder os til at se alle fremmødte støtte op om en aften i kulturens tegn.