Synshjørnet
Tølløsevej 55
4340 Tølløse
59180180
kontakt@synshjornet.dk

Følg Synshjørnet på Facebook 

Din lokale synshal
Når din bil bliver indkaldt til syn, er det sjældent belejligt, men så er det rart at kunne køre ind i en synshal, hvor du bliver mødt med et stort smil og god service, til du kører ud igen.

Hos Synshjørnet i Tølløse er du i gode hænder. Indehaver Jack Tronøe har mere end 20 års erfaring som automekaniker, heraf en lang årrække som selvstændig med eget værksted.

”Vi har den nyeste teknologi, som sikrer dig at dit syn foretages til perfektion hver gang til gavn for din sikkerhed og din bils velbefindende,” siger Jack Tronøe.

Du er således sikret gode råd med på vejen, hvis du har spørgsmål til din bils tilstand eller generelt til bilsynet.

Grundighed og personlighed
Synshjørnet tilbyder både periodesyn og registreringssyn af person- og varebiler på op til 3.500 kg.

Her er du garanteret både grundighed og personlighed, når din bil skal til eksamen. Det skal den som bekendt fire år efter den først er indregistreret og herefter hvert andet år. Det er derfor en stor fordel, at du har en lokal synshal, hvor du ved, at der er styr på processerne og overskud til at komme dig i møde med højt humør og frisklavet kaffe på kanden.

Syner også alt på trækkrogen
Jack har opgraderet synshallen, så han også kan tilbyde bilsyn til alt hvad der hører til på trækkrogen, eksempelvis trailer og campingvogn.

Synshallen i Tølløse fungerer endvidere som motorkontor, så du kan få hjælp til nye nummerplader til bil, knallert, motorcykel m.m.

De tilbyder alt inden for afmelding af nummerplader, registrering og omregistrering.

Kig forbi
Synshjørnet er en synshal med minimal ventetid, så kig bare forbi. I det hyggelige venterum kan du nyde god, mens du ser, at din bil gennemgår de lovpligtige test.

Har du spørgsmål, som omhandler bilsyn eller registrering, er du altid meget velkommen til at ringe til Synshjørnet på 59180180.

sølvpartner