Søndag den 5. november klokken 16:00 synger Sorø Drengekor til allehelgen vesper i Sorø Klosterkirke.
Det er på allehelgenssøndag vi mindes alle dem, som ikke længere er i blandt os. Der vil blive læst tekster fra biblen, og undervejs vil koret byde på nogle smukke, rolige satser som f.eks. “Ubi Caritas” af Jens Bragdell Erikson, “Thou Knowest Lord” af Henry Purcell og “Fred hviler over land og by” af Niels la Cour.
Aftensang og Vesper (latin = “aften”) er bøn ved solnedgang. Sædvanligvis er vesper, på søn- og helligdage, føjet ind i gudstjenesten og omfatter da ikke alene bøn, men også skriftlæsning og salmer.