Af Jakob Spliid, Venstre

Torsdag eftermiddag var vi 4 Venstre-medlemmer fra Sorø, som tog turen til Fårevejle rensningsanlæg, for at blive klogere på deres nye anlæg – verdens første – som kan lave spildevandsslam om til biokul og fjernvarme, ved hjælp af damptørring og pyrolyse.

Det var et rigtig spændende besøg, som gjorde os klogere og som har givet mig blod på tanden, for at undersøge systemet og teknikken nærmere.

Jeg kan sagtens se en fremtid for anlægget i Sorø kommune.

Ikke mindst fordi, at der formentlig er fjernvarme på vej til Stenlille og Dianalund, Så jeg synes helt bestemt, at man skal tænke anlægget ind omkring et af de to rensningsanlæg, hvor et eventuelt fjernvarmeanlæg kunne ligge.

Fordelene ved anlægget er:

-Billigere afskaffelse af slam – dermed lavere vandafledningsafgift.

-Overskudsvarme til fjernvarme – omkring til 100 ejendomme.

-Stop for udbringning af spildevandsslam på markerne og dermed stop for udledning af PFAS, de fleste medicinrester, tungmetaller, microplast mf.

-Restproduktet, biokul, kan være med til at forbedre landbrugsjorden og bl.a. gøre den bedre til at holde på fugten, til gavn i tørke.

-Klimagevinst da CO2 lagres i jorden

Jeg glæder mig til at dykke mere ned i det også for at blive klogere på eventuelle ulemper. Jeg håber det kan have en fremtid i Sorø kommune til gavn for klimaet, landbruget og borgernes pengepung”

 

Foto: ABW