I Venstre er vi stolte over, at vi igennem forhandlinger og god dialog partierne imellem er endt med en god og bred budgetaftale, der tilgodeser hele Sorø Kommune. Vi er kommet igennem med vores topprioriteter som blandt andet dækkede:
-At tilbagevise besparelser på 5 mio kr. årligt på skoleområdet.
-At bibeholde naturbørnehuset i Munke Bjergby
-Nyt foreningshus på Frederiksberg kommer tættere på, hvor der er afsat 20 mio kr.
-At det forventede merforbrug til sårbare børn og unge, under foranstaltningsbudgettet dækkes ind med en tilførelse på 15 millioner.
Derudover ser vi frem til en ny plejehjemstruktur, hvor 2 nedslidte plejehjem lukkes, og der i stedet bygges et nyt moderne kommunalt plejehjem til glæde for de ældre borgere og personalet.
Vi håber, at vi frem mod næste års budget kan samle opbakning til at få løst kapacitetsudfordringerne i område syd. Venstre har forslået at løse udfordringen ved at oprette et nyt naturbørnehus i Lynge, således at der bliver et nyt alternativ til de andre kommunale institutioner i område syd.