Sorø Museum inviterer til byvandring på befrielsesaftenen den 4. maj kl. 17.00-18.30.
De 5 mørke år under besættelsen 1940-45 satte sit præg på Sorø. Byens borgere levede med rationeringer, mørklægning og udgangsforbud og de, der gjorde modstand mod den tyske besættelsesmagt, levede livet farligt.
Nogle blev skudt.
Hør deres historier, og få også historierne om flystyrtet i Slaglille og om den drabelige begivenhed i Albertikrydset den 5. maj 1945.
På byvandringen er der stop ved beskyttelsesbunkeren ved Værkerne med mulighed for at kikke ind.
Publikum er meget velkomne til selv at bidrage med egne eller genfortalte oplevelser. Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via: vestmuseum.billetexpressen.dk