Syng med! Sorø Bibliotek inviterer alle sangglade borgere til fællessang fredag 14. april kl. 10.30.

Dagens sangvært er Sorø Akademis rektor, Kristian Jacobsen, og ved klaveret sidder Marianne Reiche atter parat. Sammen synger vi fra Højskolesangbogen.

Fællessang er en fantastisk måde at sprede glæde og samhørighed på, og det kan have en positiv effekt på vores mentale sundhed og trivsel. Man behøver slet ikke at kunne synge, for at være med. Det vigtigste er at man har lyst til at synge og deltage i fællesskabet og det er der heldigvis mange der har.

Fællessang er arrangeret i samarbejde med Foreningen Maratonsang i Sorø.

Billetter til fællessang koster 25 kr. og kan købes på soroebib.dk eller på biblioteket.

Foto: Sorø Bibliotek