Rosen Stalden 
Ugerløsevej 12
4296 Nyrup
51 22 22 20
rosenstalden@gmail.com

Følg Rosen Stalden på Facebook og Instagram

Åbningstider
tirsdag til fredag 10 til 17
lørdag 10 til 14
mandag og søndag lukket

En helt speciel blomsterbutik
Nyrup er en hyggelig landsby i Stenmagle Sogn, ca. 17 km fra Sorø by. På Ugerløsevej mellem Sorø og Holbæk finder man Rosen Stalden – en idyllisk blomsterbutik, der også har et lækkert udvalg af interiør.

Indehaver Heidi Tina Hansen fik i efteråret 2022 færdigbygget stalden, så den rummer et stort udvalg af blomster, delikatesser og brugskunst. Her er der i høj grad mulighed for at finde en unik gave, uanset lejligheden.

Heidi binder smukke buketter til bryllupper og begravelser, konfirmationer og fødselsdage, jul og påske. Hun tilstræber en personlig og romantisk stil i sine kreationer. I modsætning til mange andre blomsterbutikker er Rosen Stalden ikke med i en kæde. Det gør at Heidi har friheden til at vælge præcis de leverandører, hun selv synes bedst om, og sætte et unikt og lokalt præg på forretningen.

Du kan bestille en buket til udbringning i lokalområdet – du kan også få den bundet, mens du venter. Rosen Stalden har endvidere et fint udvalg af potteplanter, pragtfulde sammenplantninger og blomster til haven.

Lækre gavekurve
Leder du efter gaven, der med garanti ikke skal byttes, kan Rosen Stalden sammensætte en skøn gavekurv med drikkevarer og søde sager. De har bl.a. øl fra Dagmar Bryggeriet, god rødvin og lambrusco, Nimbus Rom, Foxyman gin og luksuschokolade fra PR Chokolade og Lakridseriet.

Bestil gerne gavekurven i god tid.

Fransk romantisk stil
Rosen Stalden har et flot udvalg af romantiske gamle møbler, spiseborde, stole, slagbænke, skænke osv. Der er masser af brugskunst i butikken, og altid noget nyt at opleve.

Du kan møde Rosen Stalden på Ledreborg Livsstilsdage med en stor flot stand i skønne grønne omgivelser.

Kunderne siger
”Jeg er så glad for den flotte buket blomster, som jeg fik til Mors Dag. Den har holdt en uge nu og ser ud som jeg fik den i går” – Teresa

”Min kone fik så smuk en brudebuket. Frisk, flot og velduftende. Ligeledes matchede knaphulsblomsterne – alt var som bestilt, men overraskende flottere. Jeg vil gerne anbefale Rosen Stalden. Tak fordi I var med til at gøre vores bryllup unikt” – Kim

”Fin og intim butik, friske blomster og lækker brugskunst. Sød og smilende indehaver” – Dorte


sølvpartner