Måske er du ikke så privilegeret, at du selv har en god vandslange i hjemmet, så du kan tage hånd om bilvask på egen hånd. Eller måske ønsker du bare at overlade jobbet til professionelle. Uanset hvilken af de to, der gælder for dig, er løsningen, når du står med en beskidt bil, at lægge vejen forbi en vaskehal nær dig. Da biler hele tiden bliver beskidte, så kunne du evt. få bilvask på abonnement.

Få en vaskeaftale i hus med en tankstations-kæde
Tankstationer og vaskehaller går ofte hånd i hånd – det er belejligt at lægge begge dele på ét og samme sted. Ønsker du at kunne få billig bilvask, uanset hvor i landet du måtte befinde dig, så find én af de store tankstations-kæder, der også tilbyder bilvask, og få en vaskeaftale med dem. For med en aftale om bilvask på abonnement får du ubegrænset bilvask – inden for rimelighedens rammer.

Abonnement på bilvask svarer sig om vinteren
Om et abonnement kan svare sig, afhænger selvfølgelig af, hvor ofte du har brug for bilvask. Hvor folk, der pendler langt i bil hver dag for at komme på arbejde, nok vil være dem, der oplever størst behov for hyppig bilvask, svarer et abonnement sig også i vintermånederne. For om vinteren bliver der strøet salt på vejene, der sammen med sjap danner saltvand, som hurtigt kan volde rust på bilen.

Vil du have grundig vask af undervogn og fælge?
For at holde rust stangen vinteren over, bør du altså få din bil skyllet ordentligt igennem med masser af vand, og det kan du få gjort ved en vaskehal. Vaskehaller har ofte forskellige programmer at vælge fra, hvor fx undervognsvask og hjulvask med fælgrens er ydelser, du ikke kan forvente altid følger med en bilvask. Sådanne ydelser gør ofte enkeltvask – og et vaskeabonnement – en lille tand dyrere.

Om et abonnement kan svare sig, afhænger selvfølgelig af, hvor ofte du har brug for bilvask. PR-foto