Lübeck Ruder-regatta havde i weekenden d. 29. og 30. april besøg af Sorø-roerne, fortæller Sorø Roklub.
For juniorroerne er dette altid årets første udfordring og endda mod udenlandske hold på en bane med få bøjeafmærkninger og stærk sidevind.
Men det klarede de unge roere i stiv arm med hjælp af træner Christian Mølvig, hans masters-makkere og forældregruppen som var mødt talstærkt frem. Sorø Roklubs nye tricot blev indviet med nye farver og et moderne snit.
Juniorerne klarede sig som altid flot i tyskernes klassesystem: 3 klasser, når man én gang har vundet sin klasse rykker man en klasse op.