Fredag d. 12. august begyndte Lions Marked i Sorø. Det var en meget stille dag p.g.a det triste, kolde og våde vejr, men omkring kl. 19.00 begyndte det at klare lidt op, og det gav mere liv i gaden.

Der var duften af popcorn, kakao, pandekager, brændt mandler, kolde øl, grisebasser, gode vine, synet af Rasmus Klump og lyden af golfkugler, god musik og glade mennesker på torvet. Der var også lykkehjulet, små loppemarkeder, biler og meget mere.

Dit Sorø var igennem Storgade, så du kan se billederne her. Vi håber på bedre vejr i morgen til endnu en god Lions dag.