Rasmus Dreyer vikarierer for Lis Samuelsen i Sorø Klosterkirke og prædiker både påskedag og anden påskedag. Her fortæller Rasmus om markeringen af højtiden i kirken og privat.
Hvordan pynter I klosterkirken op til påske, og hvad har I på programmet i år?
Kirken bevæger sig fra fest til sorg til glæde og eftertænksomhed. På en måde er hele kirkeåret til stede i påskeugen. Palmesøndag er altid en festlig dag i kirken; nogle steder pynter man stadig op med palmeblade. I Sorø er det en festlig gudstjeneste, hvor vi synger nogle af de store salmer.
Så kommer skærtorsdagen, hvor man i Sorø har en efterhånden sjælden mulighed for at gå til en traditionel skærtorsdagsgudstjeneste. I Sorø holder vi den kl. 10, mens man mange steder er begyndt at lægge den ved aftenstide, da skærtorsdag jo var den dag, Jesus spiste sit sidste måltid med disciplene. Herved indstiftede han nadveren – og den fejrer vi jo altid ved morgentide – og den er naturligvis i fokus netop ved skærtorsdagsgudstjenesten. Så hvis man gerne vil have forklaret, hvorfor nadveren er et af kirkens to sakramenter – så er det om at komme skærtorsdag til højmessen.
Langfredag markerer Klosterkirken lidt forskelligt år til år. Men uanset hvordan, så er det en sørgelig, men samtidig dramatisk gudstjeneste i al sin storladne stilhed og sorg. Jesus dør på korset, lysene er for en sjælden gangs skyld slukkede på alteret, og tit og ofte fejrer vi slet ikke nadver den dag. I stedet læser vi hans lidelseshistorie, der afbrydes af salmerne.
Når det er Lis Samuelsen, som lige nu er på barsel, der har langfredagsgudstjenesten, synger vi altid fra Thomas Kingos genfortælling af lidelseshistorie. Kingo er langfredagens salmedigter, og han har gendigtet hele lidelseshistorien i salmer. De synges på den samme melodi, og det giver en helt særlig dybde og forståelse af salmerne, når den samme melodi gentages igen og igen. Det er jo sådan noget folk i dag kalder for meditativt, men i kirken er det nok snarere, hvad vi kalder for fordybelse, altså fordybelse i langfredagens store mystik: at Gud døde for os på korset.
I år er det min kollega Kristian Østergaard, der står for gudstjenesten langfredag – og han gør det på en lidt anden måde, men jeg er næsten sikker på, at han vil sætte Grundtvigs ‘Hil dig frelser og forsoner’ på salmetavlen. Her forklares det netop, hvordan langfredagens lidelse og død fører til påskedagens vidunder, “dog jeg af dine vunder / væld udsprang til stort vidunder, / mægtigt til hver sten at vælte, / til isbjerge selv at smelte, / til at tvætte hjertet rent.”
Uden langfredag og Guds lidelse havde der ikke kunnet være med-lidenhed, læs ordet langsomt – så forstår du – i verden.
Hvordan fejrer du selv påske?
Påsken rummer hele registreret af følelser, men det afspejler sig ikke så meget i vores fejring af påsken; den er mere en salgs indre åndsfest. Men altså, i det ydre, er det jo også svært at mærke påsken efterhånden. Kristus har gjort alting frit, meeen, jeg syntes nu nok, at det var en underlig følelse, første gang jeg stod i Netto en langfredag. Der burde være lukket. Flagene står på halv – også hjemme hos os – og Danmark burde som i julen markere kristendommen ved at gå lidt i stå den dag. Lukkeloven behøver ikke være så rigid, men langfredag må det hele godt gå lidt i stå. Det gør det også for mig.
Det lyder fromt, og er det vel også, men jeg tager da pænt mørkt tøj på den dag. Vi går i kirke alle påskedagene, og selvfølgelig kan man se forskel på tøjet fra langfredag til påske. Du går jo heller ikke til begravelse med dit mest spraglede slips, vel? Jeg kvier mig altid lidt, hvis nogen i familien har lagt påskefrokost langfredag; det passer mig dårligt. Men altså, vi skal også ses i påsken – og nogle gange er det sådan, det passer. Derhjemme har jeg forsøgt at indføre, at vi kun skal spise byggrød eller skidne æg langfredag, men det har ikke rigtigt fundet gang på jorden – men måske i år, hvem ved.
Plejer du at sende eller modtage et gækkebrev?
Gækkebreve er en fast del af påskefejringen hjemme hos os. Åbenbart er det meget dansk, for min færøske kone, Lis Samuelsen, som jeg jo vikarierer for i Klosterkirken, mens hun er på barsel; ja, hun kendte ikke til det, dengang vi mødte hinanden. ‘Dansk pjat’, som færingerne siger med et glimt i øjet. Men hvad angår gækkebreve, så er det meget rammende: Pjattebreve, kunne vi godt kalde dem.
Men på en måde giver de mening. Børnene lærer lidt af forne tiders langsomhed at kende. Klipningen, det at sende et brev, skrive på vers og vente i langmodig spænding på modtagerens reaktion. Det giver det pjattede, det gækkede, mening. Som præst fristes man til at sige, at ventetiden på gækkebrevets svar afspejler påskens ventetid. Palmesøndag og den stormbrusende modtagelse af Jesus i Jerusalem, som afløses af den stille uge, dimmelugen, hvor alt gerne skulle falde til ro. En tung ro, der venter på det uundgåelige, Jesu lidelse og død – og først da kommer den egentlige ventetid. Den lange stille påskelørdag, hvor vi selvfølgelig alle sammen går til påskefrokost med familien, men hvor Jesus egentlig er væk fra os. Han banker på Helvedes port den dag, for at citere et gammel kvad.
Og så følger påskedag, hvor alt er forandret. Vores bøn er hørt. Kirken er klædt til fest. Fyldt med glæde, farver og et sus fra den tomme grav. Se, han er vitterlig opstanden! For en præst kan det sus næsten være ligeså godt som barnets fryd, når bedstemoren slet ikke formår at gætte afsenderen af gækkebrevet …og påskeægget så er reddet. Javel ja, det er ikke det samme. Men det kan nogle gange være svært at forklare, hvad opstandelsen i påsken betyder, mærker, for en. Det er ikke en følelse, det er ligesom noget, der sker for og med en. En vederfarelse, som man sagde i gamle dage. Ikke en erfaring, men noget, der overgå mig.
Hvor finder man byens bedste påskeæg?
Tja, det er altid svært at finde et godt påskeæg, synes jeg. Enten er det en tom chokoladeskal, eller også er det en marcipanbombe. Vi får nogle gange sendt nogle engelske påskeæg fra Færøerne. Færøerne var besat af briterne under anden verdenskrig, så de har en forkærlighed for engelsk slik. De er faktisk rigtig gode. Karamelfyld burde også være et must herhjemme.
Hvad kræver et veldækket påskebord?
Sild, æg og snaps – gerne en Harald Jensen – så er jeg tilfreds!
Hvad er der på påskemenuen i år?
Forhåbentlig ovenstående, men det bliver nok også til et påskelam. Ja, det er jo alt for tidligt herhjemme med lam, men sådan er verden blevet så anderledes siden fryserens komme. Det passer sig nu alligevel godt med lam – og på den vis gentager vi jo alle til hobe det jødiske påskemåltid, som Jesus indtog skærtorsdag i Jerusalem.
Læs vores påskeinterview med advokat Lotte Lindahl Andreasen.
