Aldrig før har der været så stor interesse for varm jazz i den kolde vintertid. Flere end 100 spillesteder over hele Danmark præsenterer i år vinterjazz, og det er en rekord, fastslår portalen livejazz.dk. Samtidig fremhæves Sorø for at samle byens spillesteder med en koncertrække, der er Sjællands største.
”Spillestedsrekorden skyldes ikke mindst sådanne nye samarbejder”, hedder det. Selvom der stadig er flest koncerter i København, er det initiativerne i provinsen, der vækker opmærksomhed. Sorø nævnes først, men også Lemvig, Aarhus og Silkeborg omtales for at bidrage til rekorden. På Sjælland er Vordingborg, Holbæk, Køge og Kalundborg med på vinterjazzen, men ingen steder med lige så mange koncerter som i Sorø.
Børnejazz lørdag den 24. januar
Sorø jazzen begynder med festlig børnejazz i Victoria Teatret på lørdag den 24. januar kl. 16.00. Det er bandet ”Univers på Vers”, som præsenterer jazzrytmer med underfundige tekster, finurlige rim og sjove danse især velegnet for 10-14 årige – samt forældre og bedsteforældre. På scenen er fem professionelle jazzmusikere sammen med et kor på fem børn. Musikerne er Anders Jacobsen, trækbasun, Heine Hansen, klaver, Regin Fuhlendorf, guitar, Hugo Rasmussen, bas, og Rasmus Lund, trommer.
VICTORIA TEATRET, Storgade 15, 4180 Sorø
Reservation: www.victoriateatret.dk, tlf. 57 83 06 63, mail@victoriateatret.dk
Entré: 50 kr.
I februar fortsætter vinterjazzen med følgende fem koncerter:
Lørdag 7. februar kl. 13.30
Sangerinden Iris Bergcrantz med Peter Mandorf, tenorsax, Zier Romme Larsen, piano, og Andreas Møllerhøj, bas.
COMWELL SORØ, Abildvej 100, 4180 Sorø, tlf. 57 83 01 67, e-mail: hotel.soro@comwell.dk, www.comwell.dk , Entré: 50 kr. Frokost: 128 kr.
Søndag 8. februar kl. 13.30
Lea Nielsen Kvartet: Lea Nielsen, trækbasun/vokal, Henrik Bay, guitar, Thomas Ovesen, bas, og Aage Tanggaard, trommer.
RESTAURANT KONGSKILDE FRILUFTSGÅRD
Skælskørvej 34, 4180 Sorø, tlf. 32 82 00 70, mail: info@d-kf.dk, www.kongskildefriluftsgaard.com
Entré: 199 kr. incl. frokostbuffet
Lørdag 14. februar kl. 15.00
Sangerinden Cathrine Legardh præsenterer ”Monica Zetterlund jazz på svenska” – med Peter Rosendal, klaver, og Hugo Rasmussen, bas.
KUNSTNERGÅRDEN, Kunstnergaardsvej 1, 4293 Dianalund, tlf. 40 48 05 16, www.kunstnergaarden.dk, e-mail: glyholt@post.tele.dk, Entré 150 kr.
Fredag 20. februar kl. 18.00
Hans Ulrik Quartet ’14. Tenorsaxofonisten Hans Ulrik med sin ny kvartet med Jacob Christoffersen, klaver, Kasper Vadsholt, bas, og Anders Mogensen, trommer
SORØ KUNSTMUSEUM, Storgade 9, 4180 Sorø, Tlf. 57 83 22 29, info@sorokunstmuseum, www.sorokunstmuseum.dk, Entré: 225 kr. incl. tapasanretning og én genstand (venneforeningsmedlemmer: 175 kr.) eller Entre (fra 18.45) excl. spisning 125 kr. (venneforeningsmedlemmer 85 kr.)
Lørdag 21. februar kl. 19.30
”Buds Buddies” – Mads Søndergaard Trio spiller musik af en af jazzhistoriens helt store stilskabende pianister Bud Powell med Claus Kaarsgaard, bas, og Andreas Fryland, trommer.
CAFE TRE KONGER
Østergade 12, 4180 Sorø, tlf. 57 83 41 14, www.cafetrekonger.dk , e-mail: britt@cafetrekonger.dk
Entré: 75 kr. eller entré incl. Jazzbuffet med forretter, hovedretter og desserter: 279 kr.
Vinterjazzen i Sorø støttes af Sorø kommune, Statens Kunstfond, Brand af 1848 Fonden samt ea unique butikken og Gourmetbryggeriet som sponsorer.