Pedersborg Gymnastik & IF
Pedersborg Hallen
v/Pedersborg Skole
Rustkammervej 76
4180 Sorø
Formand Richard Jensen
Tlf. 30 26 36 71
Guld værd for lokalsamfundet
En veldreven idrætsforening er guld værd for lokalsamfundet, og PGI har i høj grad været med til at udvikle bydelen Pedersborg. PGI står for Pedersborg Gymnastik og Idrætsforening. Foreningen blev stiftet i 1889, og der er således tale om en af de ældste foreninger i Sorø Kommune.
Oprindeligt var PGI en skytteforening, men i 1906 blev Pedersborg Skole rammen om gymnastikken, og dér holder gymnastikafdelingen til den dag i dag.
Gymnastikafdelingen
Man kan ikke sige PGI uden at tænke på gymnastik. Gymnastikafdelingen er i dag foreningens største med ca. 500 medlemmer ud af foreningens samlet ca. 700 medlemmer. Afdelingen samarbejder tæt med en anden af de store soranske foreninger – nemlig Slaglille-Bjernede Gymnastik- & Idrætsforening – derfor er det også muligt at træne på Slaglille-Bjernede Skole.
”At det enkelte individ finder udfordringen i bevægelse, samt glæden ved fællesskabet mod et fælles mål”. Sådan lyder første linje afdelingens formålsparagraf, som efterleves ved at tilbyde en bred vifte af hold til alle aldersgrupper. Dans, yoga, crossgym., spring m.v.
Motionsafdelingen
PGI arrangerer løbeture i Sorøs smukke natur, eksempelvis omkring søerne i Sorø. Turene planlægges, så alle typer af motionister kan deltage, så der er også plads til dig.
Badmintonafdelingen
PGIs mindste afdeling er badmintonafdelingen. Det er en ren motionsafdeling, idet det efterhånden er mange år siden der har være tilmeldt hold til turneringer.
Bankospil
Bankospil afholdes i Pedersborg Forsamlingshus. Foreningen har ca. 2 spil om måneden, og de foregår på torsdage. Fem gange i løbet af året er der ekstra mulighed for gevinst, idet der tre gange spilles om superbanko, en gang er der fødselsdagsspil og endelig slutter året med et stort julespil.
Se mere på: www.pgi4180.dk
Sølvpartner