PRESSEMEDDELELSE
Roerne er på banen ved ”Lørdag i hallen”
Sorø Roklub er på banen ved ”lørdag i hallen” førstkommende lørdag. Klubben opstiller løse ergometre og tager et par slide med, således at de unge kan prøve at ro slide, hvor de skal følge hinanden ligesom i båden. Det er klubbens unge roere, som på skift introducerer ergometerroning for andre unge. Det skal blive sjovt at prøve de individuelle konkurrencemuligheder, som de har lagt op til! Alle er velkomne!
Rosporten planlægger næste sæson, mens roerne kæmper om VM-medaljer i New Zealand
Roforbundet og den lokale Sorø Roklub er allerede i gang med detailplanlægning af den kommende rosæson. På lørdag mødes alle regattaarrangører i Sorø Roklub for at detailplanlægge sæson 2011 og lave en grovplan for de efterfølgende to år. Det drejer sig om planlægning af kort- og langbane-kaproninger samt drøftelser af vitale spørgsmål for dansk rosports konkurrencetilbud fra den yngste junior til den ældste mastersroer.