PRESSEMEDDELELSE

Der er fuld fart på Sorø Roklubs store og talentfulde ungdomsafdeling på over 40 piger og drenge i alderen 10-18 år. I den gruppe hjælper de ældste og meste erfarne roere de yngre og mere uerfarne – de er sparringspartnere og gode rollemodeller i den daglige træning.

I denne uge har super 4 hold af hver 8 roere roet sig ind på den verdensomspændende 8 Grand Prix rangliste ved at ro 1. runde, som bestod af stafet, hvor hver roer skulle ro 2 gange 500 meter på den kortest mulige tid.

Det gik som en leg, hvor alle kræfter blev lagt i ergometeret og der blev vist gode takter og stor hjælpsomhed i de mange skifte, hvor ny roer skal ind og ro sin distance! Sorøs Dream Team og Sorøs Mini Dream Team gjorde det godt sammen med de to andre hold, som i skrivende stund ikke har fundet et godt navn.

De ”opvarmede” roergometre blev senere overtaget af de voksne roere, som roede på 3 hold a 8 roere, nemlig et mix-hold, et dame- og et herrehold i klassen, alle i klassen +35. Udfordringen var den samme som juniorernes: roning af 2 gange 500 meter hurtigst muligt og med det bedste tryk i benene, som den enkelte kunne præstere!

De opnåede tider for hvert holds 8 km skal nu indberettes til roforbundet, hvorefter grundlaget til ranglisten er lagt.

2. runde skydes i gang af kaproningschef og træner Gert Busk lørdag den 4. december kl. 13.00 og lyder på drømmedistancen 12,5 km for juniorerne og 25 km for seniorerne! Igen er der 8 roere på hvert hold.

Roklubbens ungdomsroere er flyvende med ergometerroning til ”lørdag i hallen” 6. november. Ergometerroning er spændende og udfordrende for piger og drenge. Derfor er Sorø Roklubs ungdomsroere på banen med et antal ergometre til individuel og holdroning ved ”lørdag i Hallen” 6. november 2010.

Oplysning om vinter 8GP findes på forbundets hjemmeside: www.roning.dk