Stenlille Handels-, Håndværker- og Borgerforening arrangerer motionscykelløb i Stenlille søndag den 1. september 2013. Det sker i samarbejde med Stenlille Cykelklub.
Startskuddet lyder kl. 10, og når deltagerne er i mål (ca. kl. 13), samles de på det grønne område ved Banevænget til lidt mad og drikke.
Alle er velkomne. Man kan vælge ruter på 25, 45 og 65 km.