I dag, torsdag den 28. oktober kl. 10-16, præsenterer Micha sine varer hos Johs. Clausen på Storgade 32. Ingelise fra Micha vil trække den heldige vinder af et gavekort på 500 kr. til køb af varer fra det Herning-baserede firma. Du skal blot udfylde et lod ved at svare på det vanvittig kryptiske spørgsmål, om Micha er kendt for sko, strik eller solbriller.
Samtidig giver Johs. Clausen 50% rabat på udvalgte strikvarer. He he. Micha præsenterer årligt fire kollektioner, og efterårets kollektion omfatter bl.a. sort og grå bomuldsstrik med pailletter, turkise tørklæder af viscose og silke t-shirts i 16 forskellige farver.
Siden 1932 har Micha A/S designet og produceret tøj til mode- og kvalitetsbevidste kvinder. Micha A/S fremstillede tidligere kun strikvarer, men er i dag blevet totalleverandør af tøj til den fuldendte garderobe, og omsætningen er i den forbindelse mere end fordoblet.