Sorø fik sit byvåben i 1903 tegnet af A.Thiset. Byvåbnet blev dog først registreret, og dermed godkendt, i 1991.
Sorø byvåben forestiller en hånd, der holder abbedstaven på baggrund af nattehimlen, som er symboliseret ved en måne og to stjerner. Samme motiv blev brugt i abbedens kontrasignet fra 1468 og jurisdiktionens segl.
Byens våben hænger på tinghuset ved Torvet og i indgangen til rådhuset. Byvåbnet på Rådhuset er udarbejdet af Jens Christian Ebbestad.