Torsdag 12. december var der julekoncert i Alsted kirke. Et veloplagt Hvidekor med korleder Lars Klit og kirkesanger Poul Malthe havde sammensat et fint juleprogram som vekslede mellem fællessang, korsang, solosang og en juleimprovisation på klaver.

Fra repertoiret kan bl.a. nævnes, ”Barn Jesus i en krybbe lå” af H.C. Andersen, ”Lad julen komme ind” af Povl Christian Balslev og aftenens 2 engelsksprogede, ”In the bleak midwinter” og ”Have yourself a merry little Christmas”, som blev flot sunget solo af Poul Malthe.

En stemningsfuld oplevelse på en mørk, kold og våd december aften.