SIND Ringsted-Sorø har fået bevilget 60.000 kr. fra Velliv Foreningen til gratis fællesspisninger for psykisk sårbare og ensomme.

Foreningen afholder derfor en gratis fællesspisning om måneden i perioden den 1. juni 2024 til 31. maj 2025. Dette kan de grundet støtte fra Velliv foreningen, som støtter projektet om at gøre livet lidt lettere som psykisk sårbar samt ensomme.

Målgruppen er psykisk sårbare og ensomme. Der vil være begrænset antal pladser hver gang, så man også kan deltage, selvom det er svært at være sammen med andre. Projektet skal forbedre forholdene for psykisk sårbare samt afhjælpe ensomhed i Sorø kommune og Ringsted kommune. Det skal også bekæmpe ensomhed og isolation bl.a. blandt psykisk sårbare.

Læs mere om fællesspisningerne og tilmelding her:

https://sind.dk/find-sind/sind-sjaelland/sind-ringsted-soroe/gratis-faellesspisninger