Er du på jagt efter en medarbejder til din virksomhed? Rekrutteringsprocessen er for nogle en skræmmende proces, og den skal helst forløbe perfekt – for hvem vil ikke gerne finde den rette medarbejder i første hug? I denne guide får du en række gode råd til at opnå en vellykket rekrutteringsproces.
Opstil cases til en potentiel medarbejder
Det kan være relevant at vide, hvordan en potentiel medarbejder vil reagere og handle på en mulig case. Derfor kan du med fordel opstille et par scenarier eller cases til vedkommende, du har til samtale for på den måde at få et billede af vedkommendes handlingsmønstre, tankegange og kompetencer.
Få hjælp til at finde den helt rigtige kandidat
Der er rigtig mange virksomheder, der vælger at alliere sig med et rekrutteringsbureau, når der skal findes nye medarbejdere til at besætte de ledige stillinger. Et bureau med erfaring inden for rekruttering får rekrutteringsprocessen til at forløbe nemmere og ikke mindst mere effektivt. En af fordelene ved at benytte et rekrutteringsbureau, såsom Asgaard Recruitment, er, at risikoen for fejlansættelser mindskes markant.
Afhold flere runder i rekrutteringsprocessen
Rekrutteringsprocessen bør ikke kun bestå af én enkelt samtale med de udvalgte. Faktisk gør du klogt i at inddele processen i faser. Der er rigtig mange virksomheder, der gør brug af denne metode til at finde den helt rette kandidat til den ledige stilling.
Først udvælger du en håndfuld kandidater. Forløbet varierer fra virksomhed til virksomhed, men runderne byder som regel på samtale, interview, cases og andre lignende opgaver og scenarier. Efter hver runde kan du sortere ud i udvalget, og til sidst står du forhåbentlig med den kandidat, der klarede sig allerbedst gennem hele forløbet.
En primær fordel ved at afholde flere runder i rekrutteringsprocessen er, at du bedre kan sortere ud i kandidaterne og undgå fejlansættelser, der kan koste virksomheden dyrt.