Charlotte Moestrup, sekretær for Venstre i Sorø, har interviewet Jens Nygaard formand for Teknik og Miljøudvalget i Sorø Kommune om investering i nye biler.
Hvor mange biler bliver udskiftet?
12 biler bliver udskiftet, og de bliver alle på leasing-kontrakt.
Hvad er det for 12 biler der bliver lavet leasing kontrakt på?
Fire af bilerne er klimavenlige elbiler, tre hybridbiler og fem diesel/benzinbiler.
Var der mange om buddet da det blev sat i offentligt udbud?
Der var seks forskellige forhandlere der gav tilbud og fire forskellige forhandlere har vundet udbuddet.
Er der nogen lokale forhandlere blandt de fire?
Ja, heraf en lokal bilforhandler, som leverer de tre hybridbiler til en konkurrencedygtig pris.
Er alle biler samme mærke?
Nej, der er flere forskellige bilmærker blandt de 12 nye biler.
Er elbilerne dyre at oplade?
Nej, en af de nye biler er en elvarevogn, som får fast ladeplads ved det nye minikraftvarmeværk, som forsyner Holbergskolen og Holberghallen. Det nye varmeværk producerer nemlig en vis mængde overskudsstrøm, som nu kan bruges til at lade elvarevognen op for ganske få penge.
Hvor skal de nye biler benyttes?
Tre elbiler skal køre i rengøringen, de vil blive benyttet af vikarer når det faste personale skal afløses på korte ture.
Hybridbilerne benyttes af hjemmeplejen som kører meget i byen.
Diesel/benzin bilerne skal benyttes til længere ture rundt i vores kommune.
Hvad er grunden til man netop har valgt el og hybridbiler?
Elbilerne og hybridbilerne er ikke dyrere at køre i, så der er lavere driftsomkostninger og med elbilerne er incitamentet til at købe elbiler større både økonomisk og CO2-mæssigt. Den grønne løsning er vejen frem og det er et ønske om at leve op til FN’s verdensmål og kommunens egen vision om at det skal være til gavn for klimaet , erhvervslivet og kommunekassen, da det jo er borgernes penge vi bruger.
De nye biler leveres til juli.