Nu er efteråret rigtig kommet over os, og det er både blevet koldere udenfor og indenfor.
Danbolig Sorø kommer her med 10 gode råd til, hvordan du nemt kan få boligen til at blive eller føles varmere:

1️⃣
Træk gardinerne og persienner for om aftenen og natten – det er med til at forhindre varmetab fra vinduerne. Træk gardiner og persienner fra om dagen, så den sparsomme sol kan bidrage med varme til rummene.

2️⃣
Hold en nogenlunde ensartet temperatur i huset. Det kan føles som træk i huset, hvis nogle rum er meget koldere end andre, og hvis den varme luft trænger ind i de kolde rum, kan det skabe kondens og risiko for skimmelsvamp.

3️⃣
Flyt sofaen væk fra radiatoren. Når en sofa eller andre møbler står lige foran en radiator, giver radiatoren mindre varme, og varmen har svært ved at fordele sig ud i rummet. Der bør være en afstand på 15-20 cm mellem radiator og sofa/møbel.

4️⃣
Supplér med varme fra en elradiator. Når temperaturen falder meget drastisk, kan det være svært at opretholde en god temperatur. Dérfor kan du evt. supplere med varme fra en elradiator.

5️⃣
Brug et tæppe, tykke sokker eller vame sutsko. Hvis du fryser om fødderne, kan det føles meget kolderne.

6️⃣
Luft ud hyppigere, men mere kortvarigt, når det er rigtig koldt – så sænkes temperaturen indenfor mindre. Luft ud med gennemtræk 2-3 minutter 5 gange om dagen frem for de normale 5-10 minutter 2-3 gange om dagen. Sluk varmen imens.

7️⃣
Drop den automatiske natsænkning af temperaturen på dit oliefyr eller gasfyr, når det er bidende koldt. Du kan også justere den, så den sænker temperaturen til 20 grader i stedet for 18 grader om natten.

8️⃣
Hasp vinduet både oppe og nede. Mange glemmer eller undlader at sætte begge hasper på vinduet igen – derved slutter vinduet ikke tæt og megen varme ryger ud gennem den øverste del af vinduet.

9️⃣
Test om dit vindue slutter tæt til karmen med papirstrimmel-testen:
– Åbn vinduet og sæt en papirstrimmel i klemme mellem vinduet og karmen, og luk så vinduet igen.
– Træk strimlen ind mod dig selv.
– Hvis strimlen yder meget modstand, og måske endda går i stykker, når du river, er vinduet ret tæt.
– Smutter den derimod ud meget let, slutter dit vindue ikke tæt nok til karmen, og derved får du kulde og træk i din bolig.

?
Trækker det fra vinduer eller døre, så er den bedste løsning at montere nye tætningslister.

‼️‼️MÅNEDENS GODE RÅD/VISE ORD FRA DIN LOKALE EJENDOMSMÆGLER‼️‼️"Er det koldt i din bolig, når kulden begynder at…

Slået op af danbolig SorøMandag den 14. oktober 2019