Café Tre Konger
Østergade 3
4180 Sorø
Tlf. 57 83 41 14
E-mail: Britt@cafetrekonger.dk

Café Tre Konger på Facebook

Åbningstider
Mandag til lørdag 11 til 22
Søndag 11 til 21

Et stemningsfyldt spisested
Café Tre Konger i Sorø skiller sig ud fra mængden. Det opdager man med det samme, man træder ind ad døren. Café Tre Konger holder nemlig til i lokalerne, som tidligere husede Sorøs gamle biograf. Det giver caféen en helt særlig atmosfære. Der er højt til loftet, stuk og funklende lysekroner i loftet. Alt dette vidner om stedets historie. Caféens pejs er også med til at skabe en helt særlig og hyggelig stemning. Caféen er i øvrigt opkaldt efter de tre konger, som ligger begravet i Sorø Klosterkirke: Christoffer II, Valdemar Atterdag og Oluf II.

Menukortet
Menukortet rummer et bredt sæsonvarieret udvalg af retter. Om dagen kan caféen blandt meget andet byde på smørrebrød, salat eller sandwich. Derudover har caféen altid dagens frokost på menuen, som er en anretning af kød og fisk, samt ost eller kage.

På sin aftenmenu har Café Tre Konger et bredt udvalg af forretter, hovedretter og desserter. Der er selvfølgelig også et menukort for de mindste gæster. Desuden kører caféen med faste menutemaer, som varierer i forhold til årstiderne mv. Som drikkevarer til maden finder man blandt andet lokal øl fra Sorø Bryghus. Herudover fås økologiske frugtdrikke og et stort udvalg af vin, som er udvalgt i overensstemmelse med menukortet.

Café Tre Konger er indrettet med et åbent køkken, så kunderne kan følge hele processen, når de friske råvarer tilberedes og klargøres til servering.

Arranger din egen fest
Der er gode muligheder for at holde en privat fest eller et andet privat arrangement på Café Tre Konger. Det kan for eksempel være reception, konfirmation eller sammenkomst efter en begravelse. Efter aftale kan hele caféen lejes, og sammen med husets køkken kan der komponeres en specialmenu til arrangementet. Her er plads til mellem 80 og 100 mennesker.

Café Tre Konger har særlige menutilbud til større sammenkomster, hvor man blandt andet finder en brunchmenu og et menutilbud, som egner sig til en reception. Ligeledes tilbyder Café Tre Konger en julemenu til julefrokosten. Er det den helt store fest som skal holdes, er der mulighed for velkomstdrik og trerettersmenu efterfulgt af kaffe og te. Måske er caféens menuforslag det helt rigtige. Ellers er der rig mulighed for at sammensætte en menu i samarbejde med køkkenet.

Diner transportable 
Café Tre Konger leverer også mad ud af huset, hvis man ønsker at holde fest, møde eller lignende et andet sted. Blandt andet har caféen en smørrebrødsseddel med et stort udvalg af lækre smørrebrød, som kan leveres til kunden mod bestilling dagen før.



sølvpartner