EpsilonPlus
v/ Carsten Lund
Veddevej 42
4295 Stenlille
Tlf. 25 88 00 81
info@epsilonplus.dk
Hjælper virksomheder med procesoptimering
EpsilonPlus blev etableret i 2009 under navnet Epsilon og bistår virksomheder med procesoptimeringer, validering, kvalitetsstyring og data-analyser – alt sammen underbygget af Six Sigmas mange statistiske værktøjer.
EpsilonPlus’ indehaver er Carsten Lund, der er uddannet som civilingeniør fra DTU med speciale i sprøjtestøbning af plastmaterialer. Han har mere end 15 års erfaring indenfor sprøjtestøbning og fremstilling af medicinsk udstyr.
Carsten Lunds mission er at understøtte, hjælpe og guide enhver virksomhed, der har behov for en lettere hverdag gennem veldokumenterede resultater.
Hans store erfaring og viden gør, at han kan hjælpe dig til en mere enkel og profitabel hverdag. Han har gjort det mange gange tidligere, og kan også skabe værdi i din virksomhed.
Carsten Lund har gennemgået bestyrelsesuddannelsen ”Board Certificate” og tilbyder også sit bidrag til værdiskabelse i din bestyrelse.
En analytisk tilgang, viden og erfaring fra en bred vifte af virksomheder både hvad angår størrelse, branche og geografisk placering giver dig en kompetent medspiller i det fremtidige bestyrelsesarbejde.
Epsilon er det græske bogstav, der i matematik ofte benyttes til at beskrive det sidste led, der løser en ligning. Epsilon er altså den sidste bid, der skal til for at få regnestykket til at gå op.
Konsulentvirksomheden EpsilonPlus rådgiver tilsvarende virksomheder med at få deres processer til at gå op i en højere enhed.
Professionel værktøjskasse
Carsten Lund har arbejdet med validering, sprøjtestøbning og Six Sigma metoderne i over 15 år og er Lean/Six Sigma Black Belt uddannet. Han har ligeledes mange års erfaring med fx kvalitetsledelse, GMP, 13.485 og er helt opdateret med den nye ISO 9001:2015 version.
Hans kompetencer og erfaring betyder, at dine procesvalideringer og optimeringer bliver særdeles veldokumenterede og samtidigt velfunderet i praksis
Procesanalyser, optimeringer og valideringer er ikke kun for medico-firmaer eller for de største. Ethvert tiltag der mindsker variation i kvaliteten, sikrer produktionsstabiliteten m.v. er en gevinst også i en mindre produktionsvirksomhed.
Det er en fordel, at de forskellige begreber, der indgår i analysens værktøjskasse understøtter hinanden godt, fordi optimering af de processer, der er i en moderne produktionsvirksomhed, kan være yderst komplekse. Den ønskede forbedring af virksomhedens processer skal kunne valideres efter anerkendte metoder, så der kan opnås en fordel ved at bruge den professionelle værktøjskasse kaldet Lean/Six Sigma.
Lokal forankring, globalt marked
Carsten Lunds virksomhed ligger i Stenlille, og han tror på, at danske virksomheder sagtens kan konkurrere med udlandet, hvis virksomhederne anstrenger sig for at gøre tingene smartere og bedre.
EpsilonPlus har leveret sine tjenesteydelser lokalt i både Vest-, Midt- og Nordsjælland, men har også kunder i Irland, Tyskland og Frankrig.
sølvpartner