Lørdag d. 3. oktober åbnede børnetøjsbutikken Bille og Bølle i Arkaden med et brag. Der var trylleri, modeshow og lækkerier til ganen.

Når man træder ind i Bille og Bølle mødes man af smilende Lonnie Bille Dencker, som tidligere har været oldfrue på Hotel Frederik d. 2. i Slagelse. Lonnie er oprindeligt fra Aalborg, men har nu boet i Sorø i 11 år.

“Siden åbningen har der været pænt med besøgende i Bille og Bølle”, fortæller Lonnie. Butikken udmærker sig ved at have amme/skifte område og legehus til børnene. Atmosfæren er derfor meget afslappet og gør shoppe turen for mor og barn langt nemmere. Bille og Bølle er praktisk indrettet med luft til barnevogn og i amme/skifte området kan mor sidde i fred og amme.

I tøjbutikken hænger tøj fra mærkerne Molo, D-xel, Kids up og det lokale mærke “Bondebørn”. Lonnie har lavet en aftale med en lokal fra Fjenneslev, der selv laver tøj, om at sælge de fine klæder i butikken.

Fremover kommer Bille og Bølle til at lave forskellige events. Til Halloween vil der være åbent til kl. 22.00 og foran butikken vil to store hoppeborge blive sat op.
Til jul planlægger Lonnie også at lave et event.

Du kan følge Bille og Bølle på Facebooksiden: Bille og Bølle

12084215_664196223682472_1297344543_n 12092576_664196183682476_1491250098_n 12080834_664196163682478_73009853_n 12077377_664196153682479_1058740388_n 12087504_664196143682480_378181307_n 12084151_664196120349149_1018020804_n

 

/KB