Børnehavebørn i Sorø kan i løbet af sommeren besøge biernes verden. “Vi kigger til Honningpigens bier, som bor på Kongskilde Friluftsgård, og vi ser på, hvordan bierne lever”, fortæller naturvejleder Kirsten Blicher Friis.
“Børnene bliver klædt ud som vagtbier, rengøringsbier og samlerbier, og sammen går vi på jagt efter pollen og nektar i blomster og buske. Vi smager på honning og laver bivokslys. Vi har bidragter til børn og voksne, som vi bruger, når vi kigger til bierne.”
Hvis der er børn eller voksne, som er allergiske overfor bistik, bedes de selv medbringe medicin eller lignende.
Det sker:
Mandag d. 29. juni kl. 9.30-12.30
Onsdag d. 1. juli kl. 9.30-12.30
Onsdag d. 2. juli kl. 9.30-12.30
Onsdag d. 8. juli kl. 9.30-12.30
Torsdag d. 9. juli kl. 9.30-12.30
Torsdag d. 6. august kl. 9.30-12.30
Fredag d. 7. august kl. 9.30-12.30