Har du lyst til at få pulsen op, lære nye dansetrin og have det sjovt undervejs? Så inviterer LOF Sorø/Vestsjælland til en inspirerende workshop i ballroom og latindans med underviser Annette Winsløv.

Workshoppen finder sted onsdag den 12. august kl. 16.45-18.00 i gymnastiksalen på Skolevej 1C i Sorø og er åben for alle med lidt danseerfaring og en god fornemmelse for rytme.

Deltagerne kan se frem til en energifyldt blanding af ballroom, latin, disco samt footwork inspireret af salsa og bachata. Der danses primært solo, men der bliver også plads til enkelte elementer af pardans – helt uformelt og for hyggens skyld.

Undervisningen varetages af Annette Winsløv, som er certificeret Ballroom Fitness-instruktør og har undervist i dans gennem de seneste seks år. Hun har stor erfaring med både ballroom, salsa og andre latinamerikanske danse og lægger vægt på, at alle går hjem med ny energi og et smil på læben.

Workshoppen henvender sig til deltagere, der allerede har lidt kendskab til dans. Er man helt ny, anbefaler LOF at vente til efteråret, hvor et begynderhold starter op.

Prisen for workshoppen er 80 kroner, og arrangørerne opfordrer gerne deltagerne til at tage en ven eller veninde med.

Læs mere og tilmeld dig hos LOF Sorø/Vestsjælland:

Ballroom og latindancing Workshop med Annette i Sorø

Foto: ABW

Dato: 12-08-2026
Sted: Skolevej 1C

Del gerne dette