Vil du være en del af et spændende team? Så kom med på holdet og få en anderledes hverdag med fart over feltet. JuiceClubDK har eksisteret i 7 år og består af to butikker, med adresse i Sorø og Ringsted. Vi har et spændende koncept og er i positiv udvikling.

Vores besøgende gæster kommer fra hele landet og spænder vidt om sig, fra privatpersoner, institutioner til virksomheder. Generelt for vores gæster, er det gæster, der søger et sundt og varieret måltid, et sted at få en kaffepause og pusterum eller afholde et møde.

Vi leverer også til større arrangementer og festligheder.

Du vil være en del af hele holdet, som arbejder i teams af 2 til 3 personer, hvor alle arbejder efter samme mål, af give gæsten en god smagsoplevelse og føle sig velkommen i vores butikker.

Dagligdagen hos JuiceClub
Din dag hos JuiceClub vil altid være sammen med dine gode kolleger og du vil altid samarbejde med dit team, hvor dine specifikke opgaver vil være:

• Fremstilling af frisklavet sandwich /salater, juice/shakes og varme drikke enten til gæster i vores cafe eller til arrangementer ud af huset.
• Forberedelse og tilberedelse af dagens aktiviteter
• Tage imod telefonbestillinger
• Ekspedere vores gæster med et smil, trods travlhed
• Lettere rengøring
• Sikre vores egenkontrolsprogram bliver overholdt

Holdet og dig
Du mærker hurtigt, at vores sammenhold i teamet er helt i top – faktisk ser vi os selv mere som gode venner end kolleger. Sammenholdet går på tværs af teams og butikker, og vi stræber efter, at du føler dig tilpas i din position i kraft af detaljeret oplæring og gode teamkammerater.

”Vi er alle servicemindet og har en positiv indgangsvinkel til at påtage os ejerskab og ansvar for de udfordringer vi møder sammen, hvor god service er en selvfølge.”

Samtidig er vi fulde af tillid til hinanden, og du får derfor ansvar for udførelsen af dine opgaver.

Din baggrund
• Du har afsluttet 9. klasse og er måske under uddannelse.
• Du har gerne et par års erfaring – men du kan også være ny i branchen.
• Du arbejder målrettet efter den lagte plan og hjælper til for at alle lykkes.
• Du er udadvendt og møder alle vores forskellige gæster med respekt, godt humør og utvivlsom professionalisme.
• Du har masser af energi, stort drive og kan lide at arbejde med et smil på læben, når der er travlt.

Vi søger

• Deltidsmedarbejdere til 20-25 timer pr. uge, enten til Ringsted eller Sorø afdeling.
• Medarbejdere under 18 (U18), enten til Ringsted eller Sorø afdeling.

For U18 medarbejdere gælder, at du skal kunne arbejde hverdage fra 16.00 til 20.00 samt udvalgte weekender/ferier.

Er du klar til en hverdag med gode kolleger?
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at ringe til Lizette Arnecke 92821690

Vi inviterer løbende til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag via linket, eller kom forbi en af vores butikker med din ansøgning.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Juiceclub Sorø
Holberg Arkaden
4180 Sorø
info.soroe@juiceclub.dk

 

Foto: ABW