En ny sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt at støtte Dansk Handicap Forbund Slagelse-Sorø-Ringsted hver gang bilen tankes eller lades på farten, eller når du bruger strøm i hjemmet – helt uden at det koster ekstra
Dansk Handicap Forbund Slagelse-Sorø-Ringsted har indgået en ny sponsoraftale med energiselskabet OK. Aftalen skal bidrage til foreningens ønske om nye sangbøger og til busser, så foreningen kan komme på flere udflugter.
Samarbejdet glæder Brita Carstensen, der er kasserer i Dansk Handicap Forbund Slagelse-Sorø-Ringsted.
“Vi forsøger i foreningen at tage på udflugt og afholde arrangementer, der afhjælper ensomhed og skaber glæde for alle medlemmer. Blandt andet arrangerer vi foredrag, musik og sang, banko og sjove aktiviteter til højtider som jul og fastelavn,” lyder det fra Brita Carstensen.
Dansk Handicap Forbunds lokalafdeling i Slagelse-Sorø-Ringsted tæller 150 medlemmer. Foreningen holder fast et arrangement den første mandag i hver måned fra kl. 18.00 til 21.30.
Har du lyst til at støtte Dansk Handicap Forbund Slagelse-Sorø-Ringsted, skal du tilknytte dit kort eller din app hos OK. Størrelsen på sponsorchecken afhænger nemlig af, hvor mange der støtter foreningen gennem sponsoraftalen.
Du støtter kvit og frit din lokale forening med 5 øre pr. liter eller kWh, hver gang du tanker eller lader din bil på farten hos OK – og med 1 øre pr. kWh, når du bruger strøm derhjemme.
Kort om OK og OK’s sponsorstøtte
- OK a.m.b.a. er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til intelligent energiovervågning, grøn el og varmepumper.
- OK er et dansk andelsselskab og ejet af cirka 11.300 kunder og forhandlere.
- OK støtter knap 4000 klubber og foreninger over hele landet.
- Foruden sporten støtter OK bl.a. arbejdet i en række humanitære organisationer, herunder SOS Børnebyerne, Hospitalsklovnene, Kræftens Bekæmpelse mv.
























