Fredag den 23. juni inviterer Sorø Kunstmuseum for andet år i træk til Sankthansaften i kunstmuseets gårdhave!

I forbindelse med særudstillingen ‘FORBUNDET: Kunst.Natur.Sorø.’, hvor 11 samtidskunstnere sætter fokus på forbindelserne menneske, natur og kunst, fejrer de Sankt Hans som den solhvervsfest, den er. En hyldest til lyset og vores fantastiske livgivende sol, som giver os de lange, lyse sommerdage med kulminationen lige omkring Sankthans!

Det er muligt at forhåndsbestille museets lækre tapastallerken på forhånd (begrænset antal). På aftenen er det desværre ikke muligt at købe mad, men baren er åben.

Arrangementet er gratis og alle er velkomne fra kl. 18-21.30!

Program:

18.00: Dørene er åbne. Forhåndsbestilt tapas kan afhentes.
19.30: Båltale ved Madame Nielsen
Ca. 20.00: Fællessang og bålfadstænding
Ca. 20.15-20.30: Danseperformancen “Songs of Solace for the Land” ved en dansk-finsk dansetrup bestående af Astrid Sønderskov Andersen (DK), Sanna Hiirvonen (FI), Nicolaj Wamberg (DK/NO) og Mathilde Mensink (DK/DE)
21.00: Tak for i aften

Collage: Sorø Kunstmuseum