Søndag den 14. juni 2026 kl. 16.00 fyldes Sorø Klosterkirke med korsang, når Sorø Klosterkirkes Drengekor inviterer til den årlige sommerkoncert.

Korsæsonen 2025/2026 lakker mod enden, og inden sommerferien for alvor begynder, synger koncertkoret et udvalg af sæsonens bedste værker.

På programmet er blandt andet Magnificat af Brewer, Lacrimosa af Mozart, Laudate af Kuhlmann og Yndigt dufter Danmark af Schultz samt flere andre værker.

Koncerten ledes af Merethe Køhl Hansen og Pelle Nyhuus.

I slutningen af koncerten bliver der uddelt diplomer til korets nye sangere. Derudover hædres jubilerende sangere med 2- og 10-års nåle.

Sommerkoncerten finder sted søndag den 14. juni 2026 kl. 16.00 i Sorø Klosterkirke, Akademigrunden 4, 4180 Sorø.

Der er gratis entré.

Drengekorets sommerkoncert

 

Credit: Dit Sorø

Dato: 14-06-2026
Sted: Sorø Klosterkirke

Del gerne dette