Sorø Klosterkirkes Drenge- og Mandskor fylder 10 år, og det fejres med en skøn jubilæumskoncert i Sorø Klosterkirke søndag den 12. juni kl. 16.

”Vi har været i musikarkiverne og fundet vores hits frem fra alle 10 år og arrangeret dem for strygekvartet og klaver/orgel,” fortæller Merethe Køhl Hansen.

Strygekvartet: Paulina Storbacka, violin, Lisa Zouh, violin, Line Fafner, bratsch, Tittit van der Pals, cello

Solister: Louise Pape, sopran og Emil Lykke, tenor

Organist og pianist: Solveig Bjergkvist

Dirigent: Merethe Køhl Hansen

Derudover vil der blive overrakt 2 års nål til de sangere der har opnået den.

I løbet af de 10 år har Sorø Klosterkirkes Drenge- og Mandskor givet talrige koncerter og sunget til festlige gudstjenester både hjemme i Sorø og i resten af landet. Derudover er det også blevet til flere korrejser i hhv. Tyskland, England og Tjekkiet. Koret optager løbende nye sangere i både korskolen, drengekoret og mandskoret, og hvis man er interesseret i at være med, så er man velkommen til at henvende sig til dirigent Merethe Køhl Hansen.

Åben prøve for drenge 8-12 år
Tirsdage: 28. juni og 26. juli kl. 9.-13 i Sorø Sognegård, Munkevænget 22, 4180 Sorø

Kom og prøv at synge i drengekor! Vi får en festlig dag med masser af gode sange og bevægelse. Vi snuser til noder og rytmer og leger med musikkens former og farver.

Får du smag for det, er der mulighed for optagelse i Sorø Klosterkirkes Drenge- og Mandskor med store musikalske oplevelser i vente.

Tilmelding til
Merethe Lammert Køhl Hansen
organist og dirigent
Egevangs Allé 8
4180 Sorø
51361322
www.mlkh.dk

Foto: ABW