Sorø Historiske Festival indkalder til generalforsamling 02.09.2026:

Det er som sådan en ganske almindelig generalforsamling, og dog.

Formanden har for noget siden meldt ud, at hun ønskede at stoppe som frivillig formand for foreningen, men har blot afventet muligheden for at effektuere beslutningen til foreningens generalforsamling. Dette for ikke at ”gå i utide” og bestyrelsen ønskede da også, at formanden blev tiden ud.

På et bestyrelsesmøde i juni måned, meddelte de andre i bestyrelsen så, at de også ville stoppe i bestyrelsen. Så alle udtræder af deres poster 02.09.2026. Det er ganske udramatisk, skal det lige understreges.

Det er et ganske stort stykke forarbejde man skal ligge i sådan festival, mere end folk er klar over, de ser kun resultatet af vores arbejde og det er selve festivalen.

Og sådan er det jo med alting der gælder større arrangementer.

Det har nu også været sjovt, lærerigt og spændende arbejde med hvert år at få enderne til at mødes for at folk kan få sig en oplevelse hos os. Det har bestemt været drivkraften hele tiden, at folk skulle blive klogere på historiens gang i Sorø og Danmark på en anderledes og ”levende måde”. Og det er da også vemodigt at skulle sige farvel. Nok om det for nu.

Vi er derfor indstillet på, for nuværende, at lukke vores forening ned. Medmindre nogen med et stort drive og engagement for historien melder sig på banen, meget gerne inden vores gf, så man kan høre lidt til omfanget af arbejdet osv.

Og alle de gode ting man også kan få med ved dette arbejde.

Indkaldelse Generalforsamling

Pressefoto

Dato: 02-09-2026
Sted: Hauchs Physiske Cabinet 

Del gerne dette