Sorø Kommune og skoleleder Steen Windfeldt har indgået en gensidig aftale om, at Steen Windfeldt fratræder som skoleleder for Stenlille Skole dags dato.

Konstitueret Børn og Familiechef Mette S. Kristensen siger:

”Jeg vil gerne sige tak til Steen for den store indsats, han har ydet for skolen og for Sorø Kommune. Steen er et utrolig behageligt og engageret menneske, og jeg har meget godt at sige om samarbejdet med ham gennem årene. Men jeg må konstatere, at der er behov for en anden profil.”

Camilla Ledsgaard Jensen konstitueres som skoleleder for hele skoleåret 2022-2023.

Skolens ledelse udgøres dermed af Camilla Ledsgaard Jensen, Jacob Plambeck og Mette Szkopek.

Steen Windfelt har været skoleledervikar på Stenlille Skole siden august sidste år og skoleleder siden 1. november. Han har tidligere været leder af skolen i perioden 2012-2019.

Foto: ABW