Mangler du mandelgaven? Eller et par gaver til det pakkespil, som er en tradition i mange familier?
Hvis ja, så kig ind i Røde Kors’ møbelbutik på Industrivej i Sorø, inden julen står for døren.

De har nemlig et rigtigt stort udvalg af sjove og spændende ting, der kan bruges til det formål i julen.

Og du behøver egentlig blot at have lidt småpenge med, da de i denne uge sælger juleting, bøger og musik til halv pris.

Samtidig vil de benytte lejligheden til at sige tak for i år og ønske alle en god jul og et lykkebringende nytår.

Røde Kors holder lukket 24.-26. december.

Foto: ABW