Artiklen er sponseret

I takt med at vejret bliver bedre, vælger mange af os at rykke træningen udendørs. Vi sparer måske fitnessabonnementet væk og køber os et par løbesko. Løb er på mange måder en god motionsform, men det er desværre også i forbindelse med løb, at mange oplever at få skader. Det gælder især nybegyndere. Her får du 4 tips til, hvordan du kommer i gang med at løbe uden at få skader.

Tag den med ro i starten
Når man løber, belaster man benene på samme måde igen og igen. Der er begrænset variation i belastningsmønsteret, og det stiller især krav til din restituering. Hvis du først lige er begyndt at løbe, bør du ikke presse dig selv i forhold til at ville løbe længere og hurtigere inden for de første par uger.

Køb et par gode løbesko
Vil du have mest muligt ud af dit løb, bør du uden tvivl investere i et par gode løbesko. Sko der passer til din løbestil er med til at begrænse belastningen på både dine ben og dine fødder. I sportsbutikker kan du ofte få lov til at løbe på et løbebånd, så personalet kan hjælpe dig med at finde de rigtige løbesko ud fra din løbestil.

Husk at varme op
Hvis du begynder at løbe uden at have varmet op, kan du bl.a. risikere at udvikle en hælspore. Det sker hvis du overbelaster dine fødder, og er ofte meget smertefuldt. Derfor er det vigtigt at varme op inden løb, f.eks. med strækøvelser og gang.

Vælg blødt underlag, når det er muligt
Eftergivende underlag som f.eks. græs og grusstier er langt mere skånsomme for ben og fødder end hårdere underlag som asfalt. Det kan derfor være en god idé at starte med at løbe på blødt underlag, indtil du har fået en god grundform og opbygget mere styrke.

Hvis du begynder at løbe uden at have varmet op, kan du bl.a. risikere at udvikle en hælspore. PR-foto