Så syng da, Sorø, lad hjertet tale, når Sorø Bibliotek atter slår dørene op til en række formiddage med fællessang.
Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen og smør stemmerne fredag den 2. september, 7. oktober, 4. november og 2. december kl. 10.30-12.00.

Ved tangenterne sidder pianist Marianne Reiche, som vil tage jer med gennem den folkekære Højskolesangbog. Både de gamle og nye sange skal rulle over stemmebåndene, ligesom I vil opleve både de kendte og elskede, såvel som de knap så kendte sange. Det vigtigste er bare at synge sammen. Undervejs vil der blive indsamlet sangønsker fra salen.

Så kom og syng med! Højskolesangbogen giver os et poetisk sprog på tro, håb og kærlighed. På årstider og højtider, og på det at være et menneske såvel som en del af menneskeheden.

Tilmeld dig på soroebib.dk eller ved på et af bibliotekerne; så du er sikker på en stol.

Tag gerne din egen kaffekop med – biblioteket sørger for kaffen – så sparer vi miljøet for engangsemballage.

Fællessang er arrangeret i samarbejde med Foreningen Maratonsang i Sorø.

Der er fællessang på Sorø Bibliotek den første fredag i måneden.

Foto: ABW