Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2025/12/22 til 2026/01/06.

DIANALUND: Fund af stoffer og fyrværkeri
Lørdag aften fik politiet en anmeldelse om, at der blev fyret en del fyrværkeri af i Dianalund, og at der var mange mennesker forsamlet. En 41-årig mand fra lokalområdet havde noget ulovligt fyrværkeri, og derfor blev han anholdt klokken 0.19 og sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven. Politiet gennemførte en ransagning af hans bopæl, og her fandt betjentene 53 gram hash, 1,4 gram kokain, 22 gram amfetamin, 4,8 gram MDMA og 18 puffbars. Den 41-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han blev afhørt politistationen i Slagelse og løsladt igen klokken 3.35.Men også søndag aften kom der flere anmeldelser om affyring af fyrværkeri i Dianalund. Denne gang blev der standset to biler, og i den ene var der 54 store og 33 små bomberør og seks kanonslag, og i den anden bil var der fire bomberør. To mænd på henholdsvis 16 og 19 år blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

FJENNESLEV: 19-årig kom op at slås
Sent fredag aften kom det til et mindre slagsmål mellem tre yngre mænd i Fjenneslev. En 19-årig mand fra Jystrup havde ifølge vidner taget kvælertag og slået på andre, og det var gået ud over en 20-årig og en 21-årig mand. Den 19-årige blev anholdt klokken 23.24 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. For at få ro på stedet blev den 19-årige kørt hjem til sin adresse og løsladt klokken 0.43.

SORØ: Bilen blev beslaglagt
Søndag klokken 9.18 standsede politiet en 60-årig kvinde, der kom kørende på Nordmarksvej. En alkometertest viste, hun havde en promille, der var et solidt stykke over 2, og det kvalificerer til betegnelsen vanvidskørsel. Den 60-årige blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, og den bil, hun kørte i, blev beslaglagt på stedet. Efter der var taget en blodprøve, blev den 60-årige løsladt igen.

SORØ: Stjal whisky og cognac
Politiet blev fredag eftermiddag kaldt til et supermarked i Sorø, hvor medarbejderne tilbageholdt en kvinde, der var mistænkt for at have stjålet varer. Det var en 37-årig udenlandsk kvinde, som havde skjult en flaske whisky og en flaske cognac i jakken, og bagefter gik hun gennem kassen uden at betale for varerne. Den 37-årige blev anholdt klokken 14.36 og sigtet for butikstyveri. Hun blev afhørt på politistationen og løsladt igen klokken 23.06. efter hun havde fået en bøde på 3.000 kroner, hvortil kommet et bidrag til Offerfonden på 500 kroner.

STENLILLE: Smed flere sække affald i skoven
Fredag formiddag fik politiet en anmeldelse om, at der var smidt tre sække med forskelligt affald i et skovstykke uden for Stenlille. Der var blandt andet emballage med navn og adresse, og ad den vej fandt politiet lidt senere på formiddagen frem til en 19-årig mand, der var flyttet, og han forklarede, at han ikke vidste, hvad han skulle stille op med affaldet, så han kørte det ud i skoven. Den 19-årige, der er fra lokalområdet, blev sigtet for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Sorø Slagelsevej Tirsdag kl. 06.00 – 16.43 Møntsamling  
Sorø Plantagevej Onsdag kl. 11.00 – torsdag kl. 02.20 Musikanlæg, kikkert  
Stenlille Risagervej Mandag kl. 15.45 – 13.30 Lamper  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar  
Stenlille Tjørtvedvej Torsdag klokken 4.08 50-årig mand Spirituskørsel
Sorø Kalundborgvej Torsdag kl. 06.29 – 06.59 To blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet.  
Fjenneslev Ringstedvej Mandag klokken 6.30-6.50 Ingen sager  
Sorø Lørdag klokken 00.00-03.00 15 køretøjer blev standset og alt var i den skønneste orden  

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Sorø Kalundborgvej Tirsdag klokken 5.27-11.30 641 38 60 km/t 89 km/t To klip
Fjenneslev Ringstedvej Torsdag klokken 15.27-21.30 281 10 60 km/t 84 km/t Et klip
Sorø Slagelsevej Mandag klokken 11.06-16.30 1510 13 70 km/t 88 km/t
Sorø Vestmotorvejen Onsdag kl. 10.50 – 16.30 5638 12 130 154
Sorø Kalundborgvej Torsdag kl. 13.35 – 19.30 436 22 60 83 3 klip
Sorø Skælskørvej Fredag kl. 13.56 – 19.15 325 57 60 85 4 klip
Sorø St. Ladegårdsvej Lørdag kl. 16.41 – 22.30 280 19 80 151 2 klip og en betinget frakendelse
Stenlille Sorøvej Søndag kl. 13.30 – 19.30 1280 18 80 135