Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2025/09/22 til 2025/09/30.

SORØ: Anholdt efter indbrud
Politiet blev fredag aften kaldt til stationen i Sorø, hvor en mand skabte noget utryghed. Politibetjentene fandt frem til en mand på en af perronerne, og der var smadret en rude i en glasdør til en forretning. Den mand, der opholdt sig på perronen, ville ikke oplyse navn og fødselsdag, så han blev anholdt klokken 22.31 og taget med til politistationen i Slagelse. Har blev hans identitet fastslået. Det var en 33-årig mand fra København, og han blev sigtet for indbrud og for overtrædelse af retsplejeloven. Den 33-årige blev løsladt igen klokken 8.35.

SORØ: Råbte efter tidligere kollega
Politiet fik fredag eftermiddag en anmeldelse om, at en mand havde råbt nogle ukvemsord til en tidligere kollega, der var af udenlandsk oprindelse. Det gik ud over en 45-årig mand fra Slagelse, og vidner har forklaret politiet, at det var udtalelser, der relaterede sig til den 45-åriges etnicitet. Fredag klokken 15.00 anholdt politiet en 55-årig mand fra Slagelse. Han blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om hadefulde ytringer og afhørt på politistationen i Slagelse. Den 55-årige blev løsladt igen klokken 15.49.

SORØ: Truede betjent
Politiet var tirsdag aften i Sorø, hvor der havde været noget tumult på Elmebjergvej. Da de stridende parter blev skilt ad, truede den ene en af politibetjentene med en lommelygte med en taserlignende anordning. Han blev derfor anholdt klokken 20.55 og sigtet for trusler mod politiet. Der er tale om en 31-årig mand, som blev taget med til politistationen i Slagelse, og her brugte han en stribe skældsord overfor en anden betjent. Derfor blev den 31-årige også sigtet for fornærmelig tiltale, og han blev løsladt igen klokken 21.55 efter afhøring.

SORØ: Ældre kvinder udsat for bedrageri
En 76-årig kvinde fra Sorø var mandag omkring klokken 12.30 udsat for et bedrageri. En ukendt mand henvendte sig på den 76-åriges adresse og oplyste, at han kom fra hendes forsikringsselskab, og at han ville være behjælpelig med at sikre hendes værdier. Hun lagde nogle smykker frem, og “forsikringsmanden” tog to ringe. Den 76-årige havde hverken betalingskort eller kontanter, så gerningsmanden forsvandt fra stedet med de to ringe. Klokken 13.45 var det en 80-årig kvinde fra Sorø, som blev kontaktet af “Danske Bank” med en lignende historie om, at banken gerne ville være behjælpelig med at sikre kvindens værdigenstande. Her lykkedes det gerningsmanden at få udleveret kontakter, hævekort og nogle smykker, og kort efter blev der hævet kontanter på kortet. Politiet efterforsker anmeldelserne som bedrageri. Besøg evt. politiets hjemmeside, hvor der er en stribe råd til forebyggelse af tyveri i hjemmet.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Sorø Sorøparken Lørdag kl. 14.00 – 21.49 Vides endnu ikke  
Sorø Akademigrunden Søndag kl. 06.04 Smykker, parfumer, tasker  

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Sorø Sorøvej Mandag klokken 13.36-19.15 1742 8 80 km/t 109 km/t Et klip
Dianalund Herrestrupvej Fredag kl. 19.47 – 21.30 17 1 60 77
Sorø Ringstedvej Tirsdag klokken 10.52-13.52 755 2 80 km/t 101 km/t
Sorø Sorøvej Tirsdag klokken 10.50-13.00 534
Dianalund Herrestrupvej Tirsdag klokken 13.56-16.00 46 1 50 km/t 59 km/t
Sorø Vestmotorvejen Mandag klokken 13.25-19.30 7516 43 130 km/t 156 km/t

 

Del gerne dette