Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2024/03/04 til 2024/03/12.

SORØ og DIANALUND: To ældre kvinder udsat for bedrageri
Skruppelløse bedragere havde fredag held med at få lokket betalingskort og pinkoder fra to kvinder. En 89-årig kvinde fra Sorø blev fredag eftermiddag ringet op af en kvinde, der udgav sig for at være fra politiet. Kvinden fortalte, at der var blevet hævet et mistænkeligt beløb på den 89-åriges konto, at den derfor var spærret. Hun ville sende en kollega forbi, som skulle have betalingskort og kode udleveret, så den ældre kvinde kunne få et nyt. Kort efter hentede en mand kortet, og lidt senere opdagede kvinden, at der var hævet kontanter på kortet i en lokal hæveautomat. Det samme overgik en 80-årig kvinde fra Dianalund lidt senere fredag, og også her lykkedes det de usle bedragere at slippe afsted med kort og kode og senere hæve et kontant beløb, inden kortet blev spærret.

Derfor opfordrer politiet til, at pårørende til ældre og i øvrigt også til andre mindre rutinerede internetbrugere tager en snak med dem om, hvad de skal gøre, hvis de får et opkald som beskrevet ovenfor. Et godt råd er, at man afbryder samtalen, og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan rådgive. Husk, at hverken banken, politiet, kommunen eller andre myndigheder ringer og efterspørger betalingskort, MitID, pin-koder eller lignende – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort. Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til bankens hovedtelefonnummer eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside.

SORØ: Oplyste forkert ID med hash i bilen
Onsdag klokken 0.01 standsede politiet en bilist på Fægangen i Sorø. Han virkede påvirket, og en narkometertest gav da også udslag for kokain, så han blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Han var imidlertid ikke den, han udgav sig for, for i første omgang havde han givet politiet forkerte oplysninger om sin identitet. Der var i virkeligheden tale om en 24-årig mand fra lokalområdet, som derfor også blev sigtet for falsk anklage. Da politibetjentene undersøgte den bil, han var kørende i, fandt de en pose med 57 gram hash og et sæt nummerplader, der var meldt stjålet. Den 24-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og for tyveri af nummerplader. Han blev løsladt, efter at der var taget en blodprøve.

STENLILLE: Ulovlig knallert konfiskeret
Knallertturen for en 16-årig dreng fra Stenlille standsede tirsdag klokken 16.33, hvor han blev standset af politiet på Sorøvej ved Stenlille. Et tjek af knallerten på et rullefelt viste nemlig, at den kunne køre hurtigere end det tilladte, så han blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert. Da det var anden gang, den 16-årige blev nappet på en ulovlig knallert, blev knallerten konfiskeret.

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Dianalund Holbergsvej Mandag klokken 19.20-19.40 En bilist blev sigtet for at køre hurtigere end det tilladte. Hastighedsoverskridelsen udløste et klip i kørekortet
Dianalund Per Degns Vej Lørdag klokken 01.15-01.45 Syv køretøjer blev kontrolleret, og alt var i den skønneste orden
Sorø Vestmotorvejen Mandag klokken 10.00-10.30 En bilist blev målt til at køre 102 km/t med påhængsvogn, som man jo kun må køre 80 km/t med

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Sorø Slagelsevej Mandag klokken 10.07-15.30 1355 10 70 km/t 88 km/t
Sorø Holbækvej Lørdag klokken 16.12-22.30 973 67 40 km/t 68 km/t 11 klip og en betinget
Sorø Vestmotorvejen Søndag klokken 13.55-19.17 6460 89 130 km/t 186 km/t To betinget frakendelser
Stenlille Sorøvej Fredag klokken 18.55-01.00 487 12 50 km/t 80 km/t Tre klip
Sorø St. Ladegårdsvej Torsdag klokken 15.40-21.30 639 12 80 km/t 118 km/t To klip
Sorø Vestmotorvejen Onsdag klokken 05.43-11.25 7346 23 130 km/t 171 km/t En betinget frakendelse
Dianalund Rugskovvej Onsdag klokken 14.34-19.15 87 8 50 km/t 74 km/t Et klip
Sorø Vestmotorvejen Mandag klokken 17.22-19.20 1628 10 130 km/t 161 km/t