Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2023/02/06 til 2023/02/14.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

 

DIANALUND: Larmede op på gaden
Lørdag klokken 0.37 var en 52-årig mand fra Dianalund på vej hjem fra byen, men da han blev tjekket af politiet, optrådte han både opfarende og udadreagerende. For at sikre roen på stedet, blev den 52-årige anholdt klokken 0.37 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og politiet hjalp ham hjem til bopælen, hvor han blev løsladt umiddelbart efter.

SORØ: Ingen førerret – bilen beslaglagt
Lørdag klokken 16.30 standsede politiet en 26-årig kvinde fra Slagelse, der kom kørende på Vestmotorvejen ved Sorø. En narkometertest gav udslag for cannabis, og den 26-årige blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel. Imidlertid havde 26-årige et kørselsforbud og var flere gange tidligere blevet sigtet for at køre uden førerret. Derfor blev hun sigtet endnu en gang, og hendes bil blev beslaglagt på stedet.

SORØ: Sønnen tog to klip
I familiens skød aftalte en far med sin søn, at sønnen skulle erklære, at det var ham, der to gange i 2022 havde kørt så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet. Faren – en 50-årig mand fra Sorøegnen – havde nemlig to klip i forvejen, og et tredje klip ville betyde, at han skulle aflægge en kontrollerende køreprøve for at bevare førerretten. Så over for politiets administrative center, som havde sendt bøden ud, erklærede den 30-årige søn, at det var ham, der var føreren af bilen. Imidlertid vakte erklæringen mistanke hos politiet, der ikke kunne få det billede, der var taget af fartsynderen, til at stemme aldersmæssigt, og derfor rykkede politiet lørdag ud til den 50-årige mand. Han indrømmede set uppet og blev herefter sigtet – ikke blot for de to hastighedsovertrædelser, men også for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om falsk anklage.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Sorø Egesvinget Søndag klokken 23.59 – mandag klokken 8.00 En varmepumpe af mærket CTC
Nyrup Ugerløsevej 3/2 23.54 Kontanter og smykker

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Sorø Alleen Mandag klokken 9.28-10.28 Ingen sager
Sorø Holbækvej Søndag 12.08-13.08 300 biler screenet – 4 klip for hastighed
Sorø Nordmarksvej Fredag 20.30-20.49 1 narkobilist havde 97 gram hash med i bilen – sigtet for lov om euforiserende stoffer
Sorø Sorøvej Søndag 16.00-16.30 1 narkobilist kørte uden førerret – bil beslaglagt efter 3-gangs forseelse med henblik på konfiskation
Sorø Slagelsevej Onsdag klokken 14.24-14.50 Seks køretøjer blev standset og kontrolleret: Ingen sager

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Sorø Vestmotorvejen Fredag 7.09-13.20 6887 26 130 142
Dianalund Dianalundvej 14.12-19.15 213 1 60 70
Sorø Vestmotorvejen Onsdag klokken 15.51-21.20 5853 66 130 km/t 157 km/t
Sorø Kalundborgvej Tirsdag klokken 5.37-11.30 1266 22 60 km/t 80 km/t
Sorø Vestmotorvejen Mandag klokken 10.04-13.30 3243 23 130 km/t 153 km/t