Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2023/01/30 til 2023/02/07.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

 

DIANALUND: Larmede op på gaden
Lørdag klokken 0.37 var en 52-årig mand fra Dianalund på vej hjem fra byen, men da han blev tjekket af politiet, optrådte han både opfarende og udadreagerende. For at sikre roen på stedet, blev den 52-årige anholdt klokken 0.37 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og politiet hjalp ham hjem til bopælen, hvor han blev løsladt umiddelbart efter.

SORØ: Sønnen tog to klip
I familiens skød aftalte en far med sin søn, at sønnen skulle erklære, at det var ham, der to gange i 2022 havde kørt så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet. Faren – en 50-årig mand fra Sorøegnen – havde nemlig to klip i forvejen, og et tredje klip ville betyde, at han skulle aflægge en kontrollerende køreprøve for at bevare førerretten. Så over for politiets administrative center, som havde sendt bøden ud, erklærede den 30-årige søn, at det var ham, der var føreren af bilen. Imidlertid vakte erklæringen mistanke hos politiet, der ikke kunne få det billede, der var taget af fartsynderen, til at stemme aldersmæssigt, og derfor rykkede politiet lørdag ud til den 50-årige mand. Han indrømmede set uppet og blev herefter sigtet – ikke blot for de to hastighedsovertrædelser, men også for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om falsk anklage.

 

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Nyrup Ugerløsevej 3/2 23.54 Kontanter og smykker
Sorø Nordskovvej Lørdag 14/1 – Lørdag 28/1 Kontanter

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Sorø Nordmarksvej Torsdag klokken 12.45-13.15 Ingen sager

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Sorø Vestmotorvejen Mandag klokken 10.04-13.30 3243 23 130 km/t 153 km/t
Sorø Vestmotorvejen Torsdag klokken 10.25-13.21 1473 12 130 km/t 152 km/t
Sorø Vestmotorvejen Torsdag klokken 14.24-19.15 7647 24 130 km/t 160 km/t
Stenlille Sorøvej Onsdag klokken 16.18-21.20 941 16 60 km/t 89 km/t To klip
Sorø Parnasvej Tirsdag klokken 5.09-8.00 342 1 80 km/t 96 km/t
Sorø Skælskørvej Tirsdag klokken 8.32-11.35 563 1 60 km/t 92 km/t Et klip
Sorø Slagelsevej Mandag klokken 9.32-11.35 368 4 50 km/t 60 km/t
Fjenneslev Ringstedvej Mandag klokken 5.34-9.10 798 5 80 km/t 97 km/t
Dianalund Holbergsvej Fredag kl. 7.34 – 13.20 701 10 50 km/t 74 km/t 1 klip