Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2022/07/25 til 2022/08/02.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

STENLILLE: Begik røveri for to sodavand
Et supermarked på Fredensvej i Stenlille blev lørdag klokken 8.40 udsat for noget, der udviklede sig til er røveri. En 38-årig mand kom ind i butikken, hvor han tog 2 dåser sodavand og forlod butikken uden at betale for dem. Da en ansat i butikken konfronterede ham med det, skubbede den 38-årige til ham, og truede ham verbalt. Og så blev butikstyveriet til et røveri. Politiet blev tilkaldt, og ikke længe efter havde en patrulje fundet frem til den 38-årige, som blev anholdt og sigtet for røveri.

NYRUP: Vanvidskørsel
På Sorøvej klokken 15.10 kørte en 20-årig mand Spøttrup meget aggressivt imod en forankørende bil med en 51-årig kvinde fra Næstved. Mens de to biler kørte 60-70 kilometer i timen, kørte han op bag i hendes bil 5-6 gange. Da kvinden holdt ind til siden, påkørte den 20-årige igen hendes bil, før han flygtede fra stedet. En halv time senere blev manden anholdt. Han blev sigtet for at forvolde fare for andres liv og førlighed, for narkokørsel, og fordi den 20-årige også opfylder betingelserne for vanvidskørsel, blev mandens bil beslaglagt med henblik på konfiskation.

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Sorø Vestmotorvejen Mandag kl. 13:08 – 19:20 8730 54 130 172 4 betingede frakendelser
Sorø Vestmotorvejen Fredag kl. 6.49 – 13.20 8367 42 130 167 1 betinget frakendelse
Sorø Vestmotorvejen 6.48-10.50 4236 34 130 162