Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2022/07/04 til 2022/07/12.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

SORØ: 87-årig mand fuppet
Skruppelløse tyve holder sig ikke tilbage, når det gælder om at snyde, fuppe og franarre gode borgere kontanter eller kortoplysninger. En 87-årig mand fra Sorø var i sidste uge udsat for en variation over temaet: Han blev ringet op af en engelsktalende mand, der ringede fra en streamingtjeneste og fortalte, at han ville følge op på et abonnement, den 87-årige havde tegnet. Den 87-årige afviste med bestemthed, at han havde lavet et streamingabonnement, og den
venlige mand i telefonen lovede derfor at slette abonnementet, men han skulle bare lige have oplysninger om den 87-åriges kreditkort. Det lykkedes ham at få oplysningerne ud af den 87-årige – som dog fattede mistanke umiddelbart efter og spærrede sine betalingskort. Tyven havde da allerede hævet nogle tusinde kroner på kortet.

Politiet undersøger nu sagen nærmere, men opfordrer samtidig til, at man er ekstra opmærksom, hvis man bliver ringet op og afkrævet personlige oplysninger som cpr-nummer, bankoplysninger, NemID eller som i det her tilfælde: Kortoplysninger.

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Dianalund Søndag 16.15-17.10 1 kørsel uden førerret
1 spirituskørsel
Dianalund Dr. Sells Vej Tirsdag klokken 10.38 50-årig kvinde fra Dianalund Spiritus- og narkokørsel og kørsel uden førerret. Da den 50-årige flere gange tidligere var standset og sigtet for at køre uden kørekort, blev hendes bil beslaglagt på stedet

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Sorø Næstvedvej Mandag klokken 12.21-16.25 274 13 50 km/t 71 km/t Tre klip
Sorø Slagelsevej Mandag klokken 10.43-12.00 251
Sorø Slagelsevej Søndag 12.53-14.30 299 1 60 71
Sorø Vestmotorvejen Søndag 14.56-19.15 1750 7 130 180 2 betingede frakendelser
Sorø Vestmotorvejen Torsdag klokken 15.53-19.30 2547 9 130 km/t 159 km/t
Stenlille Sorøvej Onsdag klokken 14.23-19.30 1330 35 50 km/t 74 km/t Et klip
Sorø Kalundborgvej Fredag klokken 9.25-13.30 726 64 60 km/t 97 km/t Seks klip