Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2022/05/20 til 2022/05/31.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

SORØ: Butikstyve stjal kød
Mandag klokken 21.31 fik politiet en anmeldelse om, at to mænd blev tilbageholdt af en politibetjent, der i sin fritid var på indkøb i en dagligvarebutik på Apotekervej i Sorø. Her havde betjenten bemærket de to mænd, der dækkede for hinanden og havde lagt varer ned i en taske, men de betalte ikke for varerne, da de gik gennem kassen. Det var en 38-årig og en 37-årig mand fra Nysted, og der var stjålne kødvarer for over 1.000 kroner i tasken. Den 38-årige blev anholdt klokken 21.20 og afhørt på politistationen i Slagelse. Begge mænd er sigtet for butikstyveri, og den 38-årige, der er fra udlandet, er fortsat anholdt, mens politiet undersøger hans forhold nærmere.

STENLILLE: Anholdt efter politiaktion
En mand blev tirsdag morgen klokken 4.00 anholdt på en adresse i Stenlille. Forud var gået et længere forløb, hvor han siden mandag morgen havde været i løbende kontakt med politiet, som var på stedet, efter at han havde truet med at gøre skade på sig selv. Ingen kom til skade ved aktionen, der strakte sig over hele mandagen, og den anholdte – som var psykisk ude af balance – blev efterfølgende kørt til behandling på sygehuset.

SORØ: Graffiti-hærværk
En 27-årig mand fra Stenstrup blev lørdag klokken 21.48 sigtet for hærværk, efter en togansat opdagede ham i gang med at male graffiti flere steder inde i en togvogn i toget, der var på vej mod Sorø. Da toget ankom til stationen tilbageholdt togføreren den 27-årige mand indtil politiet nåede frem.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Nyrup Nyrupvej Onsdag klokken 7.00-8.00 Medicin og parfume

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Dianalund Dr. Sells Vej Onsdag klokken 10.30-11.20 En blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip, og to blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen. Det giver for resten også et klip i kørekortet!
Dianalund Holbergsvej Tirsdag klokken 8.39-9.25 Bestilt færdselskontrol: Fire blev sigtet for ikke at rette sig efter færdselstavlerne

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Sorø Slagelsevej Kl. 8.39 – 10.15 283 0 60 km/t
Sorø Parnasvej Kl. 11.00 – 13.35 255 1 80 km/t 92 km/t
Sorø Slagelsevej Lørdag 20.26-00.00 284 14 80 119 2 klip
Fjenneslev Ringstedvej Søndag 15.54-19.30 495 1 60 77
Sorø Skælskørvej Torsdag klokken 15.57-19.30 93 6 50 km/t 80 km/t Tre klip
Sorø Slagelsevej Onsdag klokken 16.28-19.05 613
Sorø Vestmotorvejen Torsdag klokken 7.08-13.06 9009 151 130 km/t 163 km/t