Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2022/04/13 til 2022/04/26.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

SORØ: Nedbrændt hæk
I foråret møder man sikre forårstegn, bl.a. fuglekvidder, mild luft og – uheldig omgang med ukrudtsbrændere. Hvert år må brandvæsen og politi rykke ud til heldigvis ofte mindre brande, hvor brugen af en ukrudtsbrænder pludselig har ført brand i kvas, affald eller udbygninger med sig. Tirsdag var det en have på Lundsgårdsvej i Sorø, det gik ud over, da der midt på eftermiddagen opstod ild i en høj hæk. Ud over en nedbrændt hæk skete der ingen skade, men en mand blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

SORØ: Kassedyk i biografen
En engelsktalende mand købte onsdag klokken 13.55 slik og sodavand i Victoriateatret i Sorø. Manden udnyttede et øjeblik uopmærksomhed og stjal et større pengebeløb fra kassen og løb fra stedet. 

SORØ: Spiritusbilist kørte fra stedet, da politimand ville standse ham
Mandag klokken 18.50 sad en 50-årig mand fra Sorø i sin bil på en parkeringsplads på Parnasvej i Sorø. En politimand, der ellers holdt påskefri, observerede manden og trådte i tjeneste, fordi den 50-årige var tydeligt påvirket. Politimanden identificerede sig og ville række ind for at tage nøglerne, men så satte den 50-årige bilen i gear og kørte fra stedet, så politimanden fik sin arm i klemme. Han fik – heldigvis – kun mindre skader på sin underarm. Selvom den 50-årige i første omgang havde held til at køre fra stedet, blev han kort efter anholdt og sigtet for spirituskørsel og for at forvolde fare for liv eller førlighed. 

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Fjenneslev Hylstrupvej Søndag klokken 6.28 Alkohol og smykker  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Dianalund Karsholtevej Kl. 15.19 Da politiet vinkede en bil ind til kontrol, ville føreren ikke standse. Politiet satte derfor efter ham og fik ham kort efter standset. Han blev sigtet for narkokørsel, kørsel i frakendelsestiden, for ikke at efterkomme politiets anvisninger, kørsel på fortov og efter lov om euforiserende stoffer, da han havde 6 gram hash på sig.
Sorø Kragelundsvej Onsdag klokken 1.00-2.00 Ingen sager

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Sorø Slagelsevej Torsdag klokken 13.46-19.30 1676 49 80 km/t 142 km/t Fem klip og to betingede frakendelser
Dianalund Holbergsvej, der er en skolevej Onsdag klokken 7.33-13.30 423 18 50 km/t 86 km/t Tre klip og en betinget frakendelse
Sorø Slagelsevej Tirsdag klokken 11.15-13.30 393
Sorø Vestmotorvejen Lørdag klokken 13.16-19.30 1956 18 130 km/t 185 km/t Tre betingede frakendelser
Sorø Vestmotorvejen Søndag klokken 13.35-19.40 1779 18 130 km/t 160 km/te
Sorø Vestmotorvejen Mandag klokken 11.03-16.40 5037 125 130 km/t 164 km/t
Fjenneslev Ringstedvej Fredag klokken 13.36-19.40 515 8 60 km/t 94 km/t To klip
Nyrup Mersløsevej Onsdag klokken 5.31-11.30 419 28 60 km/t 93 km/t Fem klip
Sorø Holbækvej Tirsdag klokken 10.13-13.30 509 37 40 km/t 59 km/t Fire klip