Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2022/03/14 til 2022/03/22.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

SORØ: Ukendt mand sad i bilen
Politiet blev mandag klokken 15.59 kaldt til en adresse i Sorø, hvor et vidne havde opdaget, at der sad en ukendt mand i familiens bil, som holdt parkeret. Han var ikke umiddelbart indstillet på at forlade stedet, og da politiet ankom, måtte politibetjentene bruge peberspray for at få styr på den pågældende. Det var en 39-årig mand fra Sandved, som blev anholdt klokken 16.14 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev taget med til politistationen, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 20.33. Han har ikke givet nogen forklaring på sin alternative adfærd.

SORØ: Lastbil spærret inde
Torsdag formiddag fik politiet en anmeldelse om, at en udenlandsk lastbil var blevet lukket inde på en adresse lidt uden for Sorø, hvor chaufføren havde forsøgt at vende. Det var ejeren af grunden så fortørnet over, at han havde spærret lastbilen inde ved at blokere vejen med en påhængsvogn. Det var en 26-årig mand, som ikke havde til hensigt at lukke lastbilen ud igen, selv om politiet anmodede ham om det, men han forsøgte endda at spærre vejen med flere køretøjer. For at få arbejdsro på stedet blev den 26-årige anholdt klokken 13.40 efter politilovens bestemmelser og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den udenlandske chauffør kom videre, og den anholdte blev løsladt klokken 15.40.

SORØ: Havde ulovlige stoffer
Torsdag aften fik politiet en anmeldelse om, at der formentlig blev røget hash på en adresse i Sorø, og da politiet ankom til stedet, lugtede der da også stærkt af hash i et skur udenfor. Her sad fire mænd i alderen 20-23. En 20-årig mand havde en pose med 0,7 gram hash og 0,5 gram skunk, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Nyrup Bygaden Tirsdag kl. 15.52 Intet  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Sorø Rådhusvej Fredag klokken7.38-10.10 En blev sigtet for kørsel uden førerret
Sorø Elmebjergvej Kl. 22.15 – 23.30 Alle kørte pænt.

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Sorø Skælskørvej Mandag klokken 13.11-16.30 166 14 50 km/t 75 km/t Tre klip
Sorø Slagelsevej Fredag klokken 15.42-21.30 988 35 80 km/t 116 km/t Fem klip
Sorø Vestmotorvejen Lørdag klokken 13.09-19.30 1701 26 130 km/t 166 km/t En betinget frakendelse
Sorø Vestmotorvejen Søndag klokken 13.52-16.31 1140 7 130 km/t 159 km/t
Sorø Vestmotorvejen Torsdag klokken 7.07-13.14 7651 23 130 km/t 159 km/t  
Fjenneslev Ringstedvej Torsdag klokken 5.31-11.40 874 21 60 km/t 119 km/t To klip og en betinget frakendelse